I afhandlingen "Lighed gennem særbehandling?" udforsker Gro Hellesdatter Jacobsen to aktuelle former for særbehandling af etniske minoritetsbørn i folkeskolen med øget lighed som formål nemlig heldagsskoler og spredning på baggrund af sprogtest. Via en samtidsdiagnostisk tilgang sættes de to politikker i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige tendenser, og dermed gives der bud på, hvorfor det siden 2005 har været legitimt at foretage eksplicit særbehandling, der betyder at etniske minoritetsbørns rettigheder indskrænkes. Med udgangspunkt i dokumenter, interviews og observationer vises det, hvordan særbehandlingspolitikkerne er yderst komplekst begrundet, samt hvordan de konstitueres som særbehandling. Dels medfører de nye kategorier, ekspliciteringer og struktureringer og dels gør de en forskel i etniske minoritetsbørns og deres familiers liv med hensyn til tid, sted og ansvar. Desuden vises det, hvordan tendenser til sprogfokus, undtagelser og national konkurrencestat kan forklare politikkernes fremkomst og legitimitet og hermed præsenterer afhandlingen alternativer til eksisterende kritikker af særbehandling som udtryk for nationalistisk og racistisk motiveret diskrimination.
