Ph.d.-projektet undersøger konstruktioner af national identitet i kinesisk samtidslitteratur, ved at fokusere på spændingen imellem forfattere, der arbejder henholdsvist indenfor eller udenfor det officielle litterære system i Folkerepublikken Kina. Projektet følger dette systems forestillede grænser, ved at læse de diskurser, der forsøger at opretholde systemet, ved siden af dem, der prøver at overskride eller omstyrte det. Undersøgelse af den historiske konstruktion af begrebet 'national litteratur' i Kina i det tidlige tyvende århundrede afslører, at denne var betinget at en ide om 'verdenslitteratur,' der rakte videre end den konventionelle teoretiske dualisme imellem 'Øst' og 'Vest,' dog uden at vriste sig fuldkommen fri af dennes symbolske stigmatisering. Fra omkring 1930erne, ses desuden tilsynekomsten af en gruppe 'internationale' kinesiske forfattere, der kan karakteriseres ved eksil, oversættelse, og fra 1949, litterær og politisk modstand overfor systemet under opbyggelse på fastlandet. Perioden fra begyndelsen af 1980erne kan ses som central i etableringen af et 'modsystem,' dels som følge at øget internationalisering af litteratur (og det sociale rum generelt) i Kina, og dels på grund af en stigende udvandring af forfattere, der ofte vælger at tilbring længere perioder i udlandet, og somme tider bosætte sig permanent i eksil. Projektet undersøger disse fysiske of forestillede rejser, samt deres indflydelse på den globale kulturpolitiske balance.
