Denne afhandling handler om hvordan deltagere ved idéudviklingsmøder i danske organisationer udvikler nye idéer. Datagrundlaget i afhandlingen er elleve filmede møder fra tre danske organisationers kommunikationsafdelinger. Afhandlingen har fokus på hvordan idéer skabes i detaljen når deltagere interagerer tur efter tur og ved hjælp af multimodale ressourcer såsom brug af kroppen og artefakter i rummet. Dette fokus på idéudvikling er underbelyst i den eksisterende litteratur om innovation og kreativitet. Få har undersøgt i detaljen hvordan idéer skabes i specifikke situationer hvor medarbejdere interagerer. Afhandlingen tilbyder her en mere præcis og detaljeret beskrivelse af hvordan idéer skabes. Dette sker med særligt fokus på to sammenhængende forskningsspørgsmål: Hvordan idéer skabes i medgang, dvs. når andre deltagere affilierer med idéfremsætteren og den fremsatte idé, og hvordan idéer skabes i modgang, dvs. når andre deltagere disaffilierer med idéfremsætteren og den fremsatte idé. Det konkluderes at udvikling af idéer er en kompleks, sekventielt udfoldet og multimodalt betinget social proces der ikke handler om at overføre information (som antaget i mange kreativitetsteorier og den klassiske transmissions-kommunikationsmodel), men om at samskabe idéer ved hjælp af en række semiotiske in situ-ressourcer. Afhandlingen bidrager derpå med en helt ny metodologisk tilgang til at studere innovationens første kaotiske kreative fase hvor deltagere skaber idéer. Det indebærer udviklingen af en særlig multimodal analysemodel (Multimodal Interaktionsanalyse) der tager højde for deltagernes lokale produktion af mening.
